Revisor eller “revisor”

Denne blog er mit første forsøg ud i denne for mig helt nye måde at komme med mine personlige holdninger og opfattelser af, hvad der foregår indenfor og kommer udefra, som påvirker revisors arbejdsbetingelser. Herunder også min opfattelse af, hvad den nuværende lovgivning betyder og vil komme til at betyde for fremtiden, set både fra revisors synspunkt, men så sandelig også fra de virksomheder, som på et eller andet tidspunkt kommer ind i en overvejelse af, hvorvidt der skal gøres brug af revisor eller anden assistance, rådgivning m.m..

 

Til brug for en bedre forståelse for hele problematikken er det nødvendigt at kunne skelne mellem en revisor og en “revisor”, hvilket tager sit udgangspunkt i, at begrebet revisor ikke er en beskyttet titel, hvorfor alle i princippet kan kalde sig revisor uden nogen kan gøre indsigelser herimod.

De beskyttede titler er derimod “Registreret revisor” og “Statsautoriseret revisor“, som er kendetegnet ved, at de optaget i Revisorregisteret, hvilket betyder, at de er offentligt godkendte og omfattet af loven om godkendte revisorer (Revisorloven), som regulerer alle godkendte revisorers arbejdsforhold, rettigheder og ikke mindst pligter.

 

Det er således et faktum, at der gennem de seneste år (siden 2006) gradvist er sket en lovmæssig regulering af de godkendte revisorers arbejdsbetingelser, som har medført relativt store opgaver og problemer, idet lovgivningen netop har formået at angribe branchen fra flere sider på samme tid. Hvordan det så er sket, kan man udlede af disse opstramninger for den godkendte revisor.

 

• 1) Indførelse af kvalitetsstyring og kvalitetskontrol for alle godkendte revisionsfirmaer optaget i Revisorregisteret. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med kvalitetskontrollen. 

 

• 2) Indførelse af obligatorisk og dokumenterbar efteruddannelse af godkendte revisorer.

 

• 3) Indførelse af “fravalg af revisionspligten for mindre selskaber”

 

Alene pkt. 1) og 2) medførte en relativ stor lukning af de helt små revisionsvirksomheder, hvor indehaveren enten gik sammen med større revisionsvirksomheder eller nedsatte sig som regnskabsbureau’er eller regnskabskonsulenter og lignende.

Resultatet blev derfor et meget stort gab mellem regnskabsbureau’et og den godkendte revisionsvirksomhed, hvor det afgørende beklageligvis er blevet et spørgsmål om “prisen” for kunden, som gerne vil eller har brug for assistance i et eller andet omfang. Særligt iværksætteren bliver ufrivilligt et “gidsel” i denne situation, simpelthen fordi man som iværksætter ikke har nogen reelt mulighed for at gennemskue denne branche, og mange gange heller ikke har nogen idé om, hvad det reelle behov egentlig er i den givne situation.

Jeg hæfter mig derfor i denne situation særligt ved, at de godkendte revisorers brancheorganisationer stort set ikke har forsøgt at gøre opmærksom på den godkendte revisors kerneydelser samt ikke mindst de ydelser, som den godkendte revisor kan tilbyde.

Når man så samtidig ser efterhånden mange regnskabsbureauer blive etableret med en stor buket af ydelser, som også går ind over områder, som tidligere var den godkendte revisors, så opstår for alvor den uigennemsigtige situation for kunderne. Det bliver nu særdeles svært at se den reelle forskel på de tilbudte ydelser.

Ved gennemførelsen af ovennævnte pkt. 3) Fravalg af revision kom de små selskaber op i samme gynge, hvor de reelt præcis som iværksætteren nu skal vurdere sit behov for assistancen, og igen med “prisen” som den ledende parameter for valget. Dette er og bliver et problem, som i fremtiden vil blive endnu større, idet et forkert valg kan risikere at have meget store og uoverskuelige konsekvenser for kunden. Det kan eksempelvis for selskabsejere være, at man uvidende har overtrådt selskabslovgivningen og gjort sig skyldig i et strafbart forhold eller der sker en drastisk ændring af skatteansættelsen i forbindelse med en kontrol af SKAT, hvilket kan påvirke såvel selskabets fremtid som ejerne. For iværksætteren i enkeltmandsfirmaet er det hele tilværelsen, der kan komme i spil med konsekvenser for alle personlige forhold, idet iværksætteren ofte i opstartsperioden er organiseret i et enkeltmandsfirma eller interessentskab, hvor den personlige hæftelse virkelig kan forrykke hele ens grundlag tilværelsen.

Jeg har netop med dette indlæg undgået at fremkomme med konklusioner om det ene eller det andet valg (revisor eller godkendt revisor), idet der blandt regnskabsbureau’erne og konsulenterne findes meget dygtige revisorer, som yder en væsentlig bedre assistance og rådgivning end de dårligste af de godkendte revisorer.

Der er dog en meget stor forskel på den godkendte revisor og regnskabsbureau’et og det er de godkendte revisorers lovfæstede krav om forsikring på min. kr. 2 mio., som skal dække eventuelle fejl og mangler i den godkendte revisors udførelse af sit hverv. Regnskabsbureau’erne har formentlig også en eller anden form for forsikring, men om den gælder udførelsen af arbejdet eller dækning af kundernes tab ved fejl og mangler, det kan jeg ikke vide eller udtale mig om, men som kunde er det derfor vigtigt at få disse forhold afklaret inden overdragelse af en opgave.

Jeg vil i et senere indlæg komme nærmere ind på forholdet mellem den godkendte revisor og regnskabsbureau’erne, konsulenterne og bogføringsfirmaerne.

Men jeg tror denne min første blog, nu skal have lov at bundfælde sig, ligesom jeg følgelig håber, at den giver lidt indsigt og oplysning omkring lovreguleringen på den godkende revisors arbejdsområder.

De bedste hilsener til alle