Mellemregning – Et levn fra fortiden
Foranlediget af de til stadighed, vi skriver år 2012, forekommende henvisninger til begrebet mellemregning eller mellemregningskonti, så burde dette begreb være en saga blot.
Begrebet mellemregning beskrives jf. ”Ordbog over det danske sprog” således:
” Mellem-regning, en. om det forhold, at to personer staar i gæld til hinanden ell. yder hinanden kredit, ell. om opgørelse af, regnskab over et saadant forhold; ogs. undertiden i al alm. om regnskabet ml. en kreditor og en debitor, hvor hver enkelt levering ikke opgøres for sig: løbende regning, kontokurant. to gamle Handels – Venner . . har en lang Mellem – Regning, der ikke lader sig opgiøre. Grundtv. Dansk.I.345. Da Felt-Hospitalerne, som en egen fra alle Regimenter og Corps uafhængig Indretning, og følgelig ikke staae i nogen Mellemregning med disse, udgjøre en særskildt Afdeling. MR.1823.242. hun førte Mellemregningen med sine Pensionærer udelukkende i Hovedet. CMøll. PF.46. Erik var sendt afsted til købmanden . . for at hente kramvarer, – i mellemregning for to grise. Svedstrup.EG.I.71. billedl.: Evighedens Sandhed og Salighedens Glæde er for glædelig til at der kan blive Plads for Fortjenstlighedens kummerlige Mellemregning. Kierk.VIII.397. Det var ikke et tilfældigt, forbigaaende Klammeri dette; det var lange Tiders Mellemregning, som fordrede sin Opgørelse. Drachm.STL.49.
fra ODS bind 13, 1932”
En mellemregning er netop et uafsluttet forhold mellem flere parter, hvorfor begrebet ikke bør kunne forekomme i et afsluttet regnskab, idet et afsluttet regnskab alt andet lige er opgjort på den anførte afslutningsdato og hermed en endelig opgørelse af den såkaldte ”mellemregning” som enten et tilgodehavende eller en gæld.
Indenfor især regnskab og bogholderi bruges begrebet stadig i flæng uden skelen til de reelle forhold, der ligger til grund for den aktuelle regnskabspost.
Begrebet er også blevet fjernet i Årsregnskabsloven, hvor det rettelig nu skal betegnes med hhv. ”Gæld til selskabsdeltagere” eller ”Tilgodehavende selskabsdeltagere” i modsætning til betegnelsen ”Mellemregning”, således det står klart for alle, hvordan der skal forholdes til denne regnskabspost.
Når vi taler om enkeltmandsvirksomheder fremkommer begrebet ”mellemregning” ofte som en post under egenkapitalen, hvor den dækker over hhv. private indskud og hævninger. Hvorfor ikke bruge den korrekte betegnelse og opdele posten i 2 poster under egenkapitalen, hhv. ”Private hævninger” og ”Private indskud”, hvilket jeg opfatter som det mest korrekte, idet der skal være en klar afgrænsning af disse begreber, især i de tilfælde hvor enkeltmandsvirksomheden i forbindelse med selvangivelsen skal omfattes af reglerne for Virksomhedsskatteordningen (Krav om opdeling af hhv. private hævninger og indskud i virksomheden).
Når vi så taler om skatteopgørelser og Virksomhedsskatteordningen, så optræder der følgelig et paradoks som følge af den manglende kontinuitet hos lovgiverne, idet der netop i Virksomhedsskatteordningen anvendes et begreb som ”Mellemregningskonto”. Denne såkaldte ”Mellemregningskonto” dækker så over indehaverens private indskud jf. ovenstående, som så kan overføres til efterfølgende indkomstår og senere hævninger uden beskatning for indehaveren.
Imidlertid bør begrebet ”Mellemregning” og alle afarter heraf i videst muligt omfang fjernes, således det tilstræbes at bruge de korrekte betegnelser for de relevante regnskabsposter.
Copyright secured by Digiprove © 2017